Efter en succesfuld fusion med maskinhandleren Lind & Kruse og det hidtil bedste driftsresultat, er Yding Smedie & Maskiner klar til at udvide mod landets østlige nabo.
Østjysk Case IH-forhandler lander hidtil bedste driftsresultat
Med udvidelsen markerer virksomheden et vigtigt skridt i den langsigtede plan om at styrke sin tilstedeværelse i Sverige og yde endnu bedre service til eksisterende og nye kunder.
Virksomheden har i den forbindelse indgået et samarbejde med et kendt ansigt i branchen, Niklas Pedersen, der skal hjælpe med salg, support på Farmdroid-robotten samt bestilling af reservedele.
- Sverige er en nøglemarkedsplads i vores nordiske strategi, hvor vi allerede har været til stede i 15 år. Med samarbejdet med Niklas Pedersen kan vi styrke vores relationer og være endnu tættere på vores kunder, fortæller Leif Jensen, salgschef for grøntsags-segmentet hos Yding Smedie & Maskiner i en pressemeddelelse.
Udvidelsen er en del af en bredere vækstplan med målsætning om at opnå en solid markedsandel i Sverige inden for de kommende år og fortsætte med at levere løsninger til de mange grøntsagsproducenter, som Yding Smedie & Maskiner allerede servicerer.
Yding Smedie & Maskiner har et meget bredt program af maskiner specifikt til grøntsagsmaskiner, bl.a. Einböck, Forigo, Ferrari og Farmdroid.